De økologiske naturnære landbrugspionerer baner vejen for uvurderlige erfaringer med fremtidens landbrug. De er fremtidens helte, fordi de producerer mad til mennesker, skaber biodiversitet og forebygger klimakrisen. De er en del af den nødvendige løsning.

Økologisk skovlandbrug ved Esbjerg

X driver et økologisk jordbrug mellem Esbjerg og Varde. Foreløbig er 15 ha heraf afsat til et særligt økologisk skovlandbrug med henblik på løbende udvidelse.

Her møder øjet fem skovstriber med hver to rækker frugttræer i form af æbler, pærer, blommer, nøddetræer. Der er planlagt stadig flere skovstriber. Imellem de to rækker træer er der sået urter og græsser så som kællingetand, bibernelle, esparsette, blodkløver, mikrokløver, hundegræs, cikorie og kommen. I denne underskov trives blandt andet humlebiboer. Disse kolonier af bestøvere er med til yderligere at befordre planteproduktionen mellem skovstriberne. Denne underskov skal slås én gang om året omkring 1. august.

Mellem skovstriberne er der blevet sået blandt andet vår hestebønner, men det er planen at udvide med brødkorn, grynhavre, linser og ærter til mad til mennesker. Området er omgærdet af læhegn med poppeltræer.

Det er Xs mål, at der rodes så lidt som muligt i jorden. Derfor er der pløjefrit mellem træerne, mens han søger at minimere pløjningen på de øvrige jorde.

X satser primært på afsætning til en hotelkæde, mulighed for ”pluk selv” m.v.

Repræsentant for Økologisk Landsforening

sådan opformering af livet i jorden.

I forbindelse med korndyrkning fræses i højst 4 cm’s dybde med stubharve, mens pløjning anses for absolut nødværge ved sammenpakning af jord (traktose)- og altid med en lille traktor, der ikke kører jorden fast. Fra stalden kommer duftende halm blandet op med kokasser og tilført mindre doser af flis (derfor er der ikke tale om Repræsentanten for Økologisk Landsforening mener, at alle dyr skal ud på friland eller på naturarealer. Dette betyder i sig selv, at der vil blive færre dyr i landbruget. Der vil også kunne være dyr integreret i agerlandbruget, da disse er med til at gøre jorden mere frugtbar og dyrkningssikker. Derfor skelner ØL ikke så meget mellem naturarealer og agerjord.

Vi vil gerne optimere og gøre arbejdet mere effektivt, men det skal være i samspil med de naturlige.

processer. Vi ser sikring af sunde fødevarer, rene vandløb og kemikaliefrit drikkevand som helt essentielt, som et regenerativt samfund, og ikke bare regenerativt forstået som forøgelse af kulstofindhold i jorden.

Når vi ser på støtteregler, er det meget vigtigt, at det netop ikke favoriserer de store – der skal være lige vilkår også for unge til at komme ind i landbruget. Vi ser også meget gerne den mangfoldighed blive styrket gennem støttereglerne.

ØL ser dog ikke store landbrug som et problem – vi har mange eksempler på, at store landbrug indenfor økologiens rammer, kan løfte nogle opgaver. De kan være med til at lave attraktive arbejdsfællesskaber for unge mennesker, hvor de unge også kan holde fri og ferie.

Vi må være ærlige og sige, vi har meget svært ved at tiltrække unge som selvstændige. Vi oplever, at de ikke ønsker at binde sig så hårdt, til et liv som selvstændige. Mange forsøg er gjort, hvor vi har understøttet og set tiltag, hvor flere små brug skulle arbejde sammen – faktisk også med god økonomi – men ingen unge mennesker ønskede at træde ind i dette. Tilbuddet skal dog altid kunne findes, men jeg tror det bliver overordentligt svært, at brede det ud, og lave det som en norm.

Det er tydeligt, at tankegangen (i treparten) stadig er den samme, at arealerne bliver set som zoner, hvor man kan arbejde med uafhængige tiltag. Der er ikke ændret grundlæggende ved en reduktionistisk tankegang.

Økologien ser netop livet som et hele, så et område der påvirker hele vores samfund og udkomme. Netop derfor skal vi være utroligt forsigtige og forstå, at effekter af tiltag først kan ses om mange år, måske i form af utilsigtede effekter, der kan være meget svære at rette op på. Derfor skal nye tiltag vurderes eller følges op på i langt større sammenhænge og i længere tidsspand. Der er ingen tvivl om, at der er pres på priserne på jorden. Derfor skal forbrugere og politikere til stadighed gøres opmærksom på, at hvis vi vil have et landbrug, så skal det reguleres i lovgivningen.

Markedet alene vil skabe et samfund, vi ikke ønsker.

Der er naturligvis regler for udbringning af husdyrgødning, men et økologisk landbrug vil mindske

presset på jorden og miljøet – alene af den grund, at vi har større arealer pr. dyr. Derved kommer vi ikke i de situationer, hvor vi forurener den omgivne natur.

ØL arbejder også for at f.eks. 4% kravet beholdes til at lave bræmmer og dyrekorridorer, således at større naturarealer kan bindes sammen, og at der er steder til vores nyttedyr at overleve. Derfor vil vandløb og drikkevand også være bedre beskyttet.

Naturnært jordbrug med græssende dyr på Nordfyn

Naturbonden omlagde i 1999 den fædrende gård til økologi og gav sig siden i kast med at sikre plads til både produktion, natur og kultur.

20 ha. er i dag udlagt til natur og kultur, 40 ha. primært til kornproduktion og 18 græssende kvier og stude, der slagtes. Hertil kommer som det sidste nye en beplantning med 200-250 frugttræer. Brødkornet forsyner et lille, selvstændigt mølleri og et lille, selvstændigt bageri, også beliggende på gården, som bl.a. leverer brød til en cafe i Odense.

De 20 ha. består af skov, natur og vandrestier, som især benyttes om søndagen af en hel del byboere. Hovedproduktion og indtægtskilden er kornproduktionen, hvor der hele tiden eksperimenteres med forskellige kornsorter bl.a. purpur, ølandshvede og det gamle enkorn, hvedearternes moder.

Det er et selvstændigt mål for naturbonden at opformere jorden gennem marker med græssende dyr, der flyttes hver eneste dag for hele tiden at optimere biodiversiteten.

I opformeringen af jorden satses der på fotosyntesen, hvorigennem planterne opbygger deres egen energi. Der anvendes græs, kløver, forskellige blomster og urter, men græs slår andre planter, når det handler om at frugtbargøre jorden. Det styrker dog processen, at der bliver skiftet. Det er almindeligt for naturbonden at bruge op til 3 år til en klæg men porøs og fluefri gødning, der er let omsættelig. Alt for humuslaget er naturbondens mantra!).

Tilførsel af yderligere energi i form af gødning eller kunstgødning er overflødigt.

Masser af grøntsager – nord for Frederiksværk

Gården nord for Frederiksværk på 4 ha byder på masser af grøntsager

m.v. på de 2 ha, mens 2 andre ha er udlejet til græssende køer. Y og Z virker her som selvstændige forpagtere, der betaler en fast lejeafgift til det medlemsdrevne Andelsgårde, som står bag forpagtningen. Begge er uddannet fra Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Den økologisk drift leverer mere end 40 forskellige arter af grøntsager og snitblomster, men også æbler, blommer og bær. Der sås løbende med 3 forskellige afgrøder inden for et år, som frembringer et bredt udvalg af friskhøstede grøntsager i hele sæsonen. Udover grøntsager er der etableret skovlandbrug med omkring 500 træer og buske, herunder æbler, blommer og bær.

Grøntsagsbedene er permanente og dyrkes med minimal jordbearbejdning.

Som princip bestræber Y og Z sig på altid at holde jorden dækket med organisk materiale for at stimulere en levende jord og minimere fræsning af jorden. Derfor bliver der sået efterafgrøder og tilført et jorddække med halm, kompost og fermenteret biomasse i alle grøntsagsbede efter høst, så alt står dækket vinteren igennem. Ambitionen er at opbygge samspillet mellem planternes rodnet og sikre en levende, divers population af organismer under jorden.

Den skånsomme og konsekvente jordbehandling vil over tid opbygge livet, frugtbarheden og biodiversiteten i jorden og sikre binding af kulstof. I sæsonen er fire mennesker beskæftiget på dette jordbrug.

Gården leverer fødevarer til blandt andet lokale restauranter, Krogerup Højskole og forestår eget gårdsalg.