Vedtaget på udvalgets årsmøde 15. februar 2025

Forord

Den konventionelle dyrkningsform i det danske landbrug er ikke længere acceptabelt. Det industrielle landbrug og ødelæggelsen af landbrugsarealerne forårsager, at vi overskrider de globale grænser med risiko for sammenbrud af de økologiske systemer – og med civilisationens endeligt som resultat.

En dybtgående forandring er nødvendig også omkring ejerskabet til jorden.

Vi tegner i dette dokument omridset af fremtidens jordbrug:

Visionen

Det skal være et fuldt økologisk, naturnært jordbrug, som baner vejen for en frodig jord, for et mangfoldigt dyre- og planteliv, der binder atmosfærens kulstof i jorden af hensyn til klimaet. Her gøres brug af en skånsom jordbehandling efter økologiske, regenerative principper. Gennem tilførsel af organisk materiale øges humusindholdet og muldens porøsitet, der tillige skaber kapacitet for livgivende vand og næring. Jorden gøres hermed langt mere modstandsdygtig over for sygdom, ubalancer og erosion.

Fremtidens marker skal være skovlandbrug og mosaikmarker, så insekterne aldrig har langt til næring, og dyr som fugle aldrig har langt til skjul. Vi ser her et landbrug i balance. Et landbrug der respekterer de planetære grænser.

Her skabes en ramme for fremtidens jordbrugsfælleskaber med en ny tids lokalt forankret andelseje som omdrejningspunkt, og her åbnes mulighed for fødevarefællesskaber, hvor byens folk står i direkte kontakt med producenter, der gør brug af økologiske og skånsomme dyrkningsformer på spekulationsfri jord.

Vi har allerede erfaringer med skovlandbrug og holistisk landbrug fra mange steder i verden. Og ikke mindst kan vi i Danmark iagttage pionerer inden for økologiske, regenerative jordbrugsformer. Disse erfaringer skal udnyttes og udbredes.

Denne skelsættende forandringsproces kræver ifølge vor fremstilling:

En nøgtern vurdering af den alvorlige situation
Planlagte omstillingsprocesser og gunstige, attraktive rammevilkår på spekulationsfri jord
Og ikke mindst konkrete handlingsprogrammer båret frem af seje græsrødder, lokale borgergrupper, klimabevægelsen, eksperimenterende ildsjæle, progressive kommuner

Dette dokument søger at bidrage til dette nødvendige arbejde.

Situationen – Et sammenfald af kriser

Vores landbrugsjord bliver udpint og forgiftet, vandløb og fjorde bliver forurenet med næringsstoffer fra gylle og kunstgødning. Naturen mister sin selvhelende evne og klimaet tager ubodelig skade.

Landbrugets manglende bæredygtighed:

Vi står over for en buldrende klimakrise, en biodiversitetskrise, en miljøkrise – ledsaget af en fødevarekrise på globalt plan. Alle disse kriser hænger nøje sammen med den måde, der produceres på gennem overdreven animalsk industriproduktion med fravær af dyrevelfærd, monokulturer og nedslidning af jordens humuslag under voldsom udledning af næringsstoffer og sprøjtegifte som forurener atmosfæren og miljøet.

Landbrugets strukturelle problemer:

Landbruget har bevæget sig fra bondebrug til industrielt storlandbrug, hvor jorden koncentreres på stadig færre hænder.

Store dele af landbrugsarealet bruges til produktion af foder og ikke til produktion af fødevarer.

Vi oplever i dag et storlandbrug, der masseproducerer fødevarer med lavt værdiindhold. Der foretages stort set ingen forædling af kvalitetsprodukter i Danmark, og en stigende andel af svineproduktionen bearbejdes slet ikke i herhjemme, men sendes f.eks. som smågrise til udlandet.

Alt tyder på, at denne tendens mod færre og større bedrifter fortsætter, fordi omkostningerne ved at erhverve ejendomme af denne størrelse ofte overstiger unge landbrugskandidaters økonomiske muligheder. SEGES oplyser selv i en undersøgelse fra oktober 2024, at 45% af alle landbrug, svarende til 3600 brug, har planer om at stoppe indenfor 5 år.

Gælden i landbruget er enorm. Hvem kan overtage en gældspost på 20 millioner, som er den gennemsnitlige gæld pr. bedrift i dag (anno 2022)? Ja, det kan storgodsejere og udenlandske såvel som danske fonde.

Manglende fødevaresuverænitet:

Fødevaresuveræniteten i Danmark er truet, fordi en stor del af produktion og handel med fødevarer er koncentreret på få virksomheder, og den demokratiske kontrol derfor er begrænset. Samtidig sætter Danmarks foderimport fødevaresuveræniteten i andre lande under pres ved at lægge beslag på store arealer.
Udover de 80% af landbrugsareal, som i Danmark bliver brugt til foderproduktion, importerer vi flere proteiner, end vi eksporterer i kraft af en omfangsrig foderimport til industriproduktionens svin og kvæg.

Denne foderproduktion lægger beslag på store jordarealer i den fattige del af verden. Det skader den globale fødevareforsyning, der bør betragtes som en del af verdens kritiske infrastruktur. Det betyder også, at vores globale klimaaftryk og miljøødelæggelser i andre lande er meget større end de officielle tal viser.

Fremtidens løsning: en reform, der baner vejen for et økologisk, naturnært jordbrug på spekulationsfri jord

Naturnær jordbrugsdrift:

Den grønne treparts plan for et fremtidigt Danmark går ud på at udtage 15% af landbrugsjorden til skov og natur, hvilket jo er fint. Men de resterende 85% af landbrugsjorden skal efter planen udnyttes yderligere til et hypermoderne topeffektivt industrialiseret landbrug, hvor alle kemiske, biologiske og tekniske quickfix tages i anvendelse. Dette betyder endnu større dyreproduktion med endnu mindre dyrevelfærd, endnu mere forgiftning af grundvand, vandløb og fjorde, endnu større ødelæggelse og forarmelse af den tilstødende natur, endnu mindre biodiversitet i landbrugslandet, og endnu større affolkning i landdistrikterne.

Så mens man prøver at genskabe biodiversitet i de 15%, ved at udlægge til bl.a. urørt skov, så fortsætter ødelæggelserne i de resterende 85%. Det må vi tage afstand fra. Vi foreslår, at de nuværende beslutninger om urørt skov fastholdes, det er en nødvendig kompensation for fortidens ensidige produktionshensyn. For fremtiden insisterer vi derimod på en naturnær skovdrift og naturnær landbrugsdrift, der ophæver behovet for mere urørt skov, som ikke er optimal set ud fra et langsigtet CO2 synspunkt. (jf. afsnit herom)

Tilsvarende foreslår vi også, at landbrugslandet opdeles i et mosaiklandskab, dvs. marker med læbælter rundt om, eller som skovlandbrug, hvor der er markstriber med træbevoksning imellem.

På denne måde sikres, at hensynet til bestøverne og vildtet tilgodeses, samtidig med at jorden forbedres på grund af et bedre sammenspil mellem planterne og jordens svampe og bakterier. Jorden dyrkes økologisk, efter holistiske eller permakulturelle principper, med skånsom jordbehandling, hvor der skabes en gradvis opbygning af en sund og muldrig jord med et højt humusindhold og en god binding af vand, kvælstof, kulstof og fosfor. Alt sammen til gavn for klimaet, biodiversiteten og en frodig jord.

Vi kalder det naturnær jordbrugsdrift.

Det naturnære jordbrug ses her som en videreudvikling af de økologiske principper. En uundværlig del af fremtidens kriseløsning. I stedet for at være årsag til problemerne, skal landbruget være et redskab til at løse tidens problemer.

Her udfoldes en produktionsform, som på en og samme tid binder klimagasser og næringsstoffer i en levende frodig jord og samtidig rækker hånden ud til den tredje verden. Importen af proteinrigt dyrefoder stoppes, den meningsløse forurening af naturen med næringsstoffer stoppes. Kræfterne koncentreres om sund mad til mange mennesker, og samtidig genskabes biodiversiteten og det naturlige liv, der pustes liv i landdistrikterne, skabes grundlag for et socialt liv på landet og udvises international fødevaresolidaritet. Denne produktionsform tjener samfundet, og skal derfor også have samfundets støtte.

En række pionerer er allerede i gang. Vi kan her og der iagttage økologiske, naturnære jordbrug, der afgræsser naturarealer med dyr, der lever gode liv, tæt på det naturlige. Pionerer, som foretager skånsom jordbehandling, som øger humusindholdet i jorden og genopretter livet i jorden, dyrker grønsager og andre plantebaserede økologiske fødevarer, laver oaser med vandhuller, blomsterstriber, læhegn og klynger af træer og buske. Hertil kan føjes arealer af vedvarende skov til gavn for natur og produktion, hvor der sankes frugter og måske udfoldes jagt. Et sådant jordbrug leverer et aktivt bidrag til hele økosystemet, ikke blot i form af fødevarer, men også gennem binding af kulstof, kvælstof og fosfor i jorden, øger biodiversiteten og skaber nye åbninger for dyre- og plantelivet.

Det er sådanne jordbrug, vi kalder naturnære.

Den nødvendige omstilling
– CO₂ afgift, tryghedsplan og spekulationsfri jord

Omstillingen kræver investeringer i en ny tids landbrug, social tryghed for alle landmænd og ansatte i fødevareindustrien, der er involveret i processen, og let adgang til jord for alle, der vil det nye.

Den animalske produktion skal reduceres, som tidligere foreslået af Enhedslisten, og tilpasses omfanget af de arealer, der skal afgræsses.

Vi skal erstatte endeløse kolonner af industridyr og en uacceptabel dyrevelfærd, hvor næsten hver fjerde pattegris dør, 16% af alle søer døde inden slagtning i 2021, 95% af danske søer holdes fikseret i farings- og dieperioden mod dyrets natur.

I stedet skal vi leve af økologiske fødevarer, primært plantebaserede. Det er godt for klimaet, CO₂-, metan- og lattergasudslippet reduceres kraftigt, det er også godt for dyrevelfærden, og vi skaber arbejdspladser og liv i landdistrikterne med en mere lokal orienteret produktion.

Denne omstilling kræver tryghed. Derfor skal berørte landmænd og arbejdere i fødevareindustrien, der har behov herfor, sikres en tryghedsskabende uddannelses- og omskolingsgaranti på 110 pct. af højeste dagpengesats.

En effektiv CO₂ afgift og store dele af de eksisterende støttemidler til industrilandbruget, skal i stedet medfinansiere en jordbrugs- og klimafond, der sikrer omstilling fra en animalsk industriproduktion til en alsidig fødevareproduktion, der både rummer et bredt sortiment af plantebaserede fødevarer og dyr på friland. De spiller en vigtig rolle i afgræsning og vedligeholdelse af de naturarealer, vi har og efter planerne skal have.

Fonden skal yderligere opkøbe konkursramte jordbrug, have forkøbsret ved generationsskifte og ekspropriationsret, når det gælder sårbare jorde, og jorde hvor grundvandressourcen skabes. Altså i hele vandindvindingsområdet og ikke blot de små BNBO-områder rundt om boringerne, som man taler om i dag.

Vi arbejder for, at den af fonden opkøbte jord udlejes til selvstændige forpagtere med ejendomsret til bygninger og fuld råderet over jorden, mod til gengæld at svare en overkommelig, konjunkturreguleret forpagtningsafgift (jordrente). Lejeaftalen skal også gælde for arvinger, der vil drive jorden økologisk. Alle, der vil bidrage til den økologiske, naturnære drift, skal have let og ubesværet adgang til jord. Det er ikke pengepungen, men viljen til at bidrage til fremtidens løsning, der skal være bestemmende for at få adgang til at dyrke jorden. Det skal være attraktivt for unge at vælge det økologiske landbrug som livsvej. Unge er ofte kompromisløse i deres valg, lad os inspirere dem til at vælge rigtigt. Nemlig det valg, der gavner dem selv, deres børn, børnebørn og børnebørns børn, og os alle sammen i al fremtid.

Adgangen til jorden skal demokratiseres, og jorden skal ikke være et spekulationsobjekt, men et fælles gode.

Det økologiske, naturnære skovlandbrug

Vi ønsker et landbrug, der skaber sunde fødevarer til mennesker – ikke til foder. Et økologisk, naturnært og menneskevenligt jordbrug, der søger at løse klimakrisen, biodiversitetskrisen, miljøkrisen og en international fødevarekrise på samme tid. Derudover vil dette landbrug skabe nye jobs på landet, fremme liv og socialt samvær i landdistrikterne. Dermed kan vi vende den afvikling af livet på landet, som det konventionelle landbrug i årtier har skabt.

Vi forestiller os, at det skarpe skel mellem natur og produktionsjord bliver ophævet. At mindre brug og mellemstore brug på op til 60-70 ha- alt afhængig af boniteten – ligger som patchwork bundet sammen af naturarealer, skove, lunde, enge, ådale og rene vandløb med fisk, fugle, insekter og liv. Det er ikke så vigtigt, hvem der ejer jorden, når det ikke længere er en daglig kamp for at klemme hver krone ud af selve jorden, og et lotteri om den store spekulationsgevinst.

Det økologiske og naturnære skovlandbrug er et landbrugssystem, hvor vedplanter indgår i samspil med enten afgrøder eller husdyr, og hvor der er en økologisk og økonomisk interaktion mellem systemets forskellige elementer. Vi skal her påpege, at det er et landbrugssystem, der ikke blot frugtbargør jorden og styrker biodiversiteten, men som også skaber læ og skygge til afgrøder og dyr og forbedre modstandskraften over for de store klimaforandringer ved at mindske risikoen for jorderosion, udvaskning og udtørring.

Læbælter og træer i markfladen har et flerfold af funktioner: De sikrer, at svampe- og bakteriefloraen hele tiden udvikles, jordens humusindhold opformeres og dens evne til at binde kulstof, kvælstof og andre næringsstoffer styrkes. Her opstår nye levesteder for insekter, fugle og andre dyr, de mindsker jorderosion, de skaber læ og skygge for afgrøder og dyr. Hvis der er tale om frugt- eller nøddetræer højner de værdien af, hvad der kan skabes på det givne stykke jord i form af omsætning. I England har vi set eksempler på en værditilvækst på 40%

Foruden skovstriber kan der være tale om læhegn, insektvolde, udyrkede markkanter, agerhøne felter, små vandhuller, som i skovlandbrugets egen terminologi benævnes ”faste landskabselementer” – et begreb der har lighed med Landscape Features i EU’s Nature Restoration Law (2024). Der anvendes en skånsom jordbehandling med henblik på at oparbejde jordens frugtbarhed, flis fra beskæring af træerne gøder jorden, og markstriberne tilbyder ekstensive arealer til græssende dyr, der løser opgaven med mere natur, mere biodiversitet og sikrer rum for et fritgående dyrehold.

Der vises også hensyn til kulturelle spor, så som græsgange og bevaringsværdige vandrestier med rod i fortidens kirkestier.

Det økologiske biodynamiske jordbrug og permakultur har ligeledes ambition om en skånsom jordbehandling, der sikrer opbygning af jordens mikrobeliv og dermed humusindholdet i jorden og lever op til betingelserne for særlig støtte.

Den økologiske, naturnære fremtidsskov

Der er i dag planlagt 250.000 ha skov, hvoraf de 100.000 tænkes henlagt til urørt skov, der kan tolkes som et forsøg på at kompensere for fortidens rovdrift. Vi ser det som et aktuelt nødværge, ikke en strategi.

Vort udgangspunkt er et helhedssyn, der efterlyser store sammenhængende skovområder, hvor der tages hensyn til såvel klima, natur og biodiversitet som produktion af træ til brædder og tømmer og borgernes adgang til skovens rekreative værd.

Vi vil en skovdrift, der kombinerer alle disse hensyn i én sammenhængende skov, men med fire fokusområder, der fletter sig ind i hinanden og hvor økologisk naturnær drift er en ufravigelig præmis.

Blandskoven med forskellige lysåbne løvtræarter, men også stedsegrønne træer, som har en lang vækstsæson, der tilbyder ly og læ og binder kulstof, her foretrækkes plukhugst frem for renafdrift, lysninger med plads for henfaldne træer , frø- og habitatstræer og hvor der gøres plads til alskens mikrobe- og dyreliv. Her som andre steder gøres brug af lette køretøjer. Her skal gøres brug af de erfaringer, som ofte er udfoldet i de offentlige skove.
Produktionsskoven består af felter på 1-2 ha af forholdsvis tætstående træer i særligt egnede felter inde i skoven, hvorved væksten fremmer en stærk og lige vækst med minimal tilspidsning og få og små knaster. Her er også ly og skjul for vildtet og mulighed for kulstofbinding. Når træer fældes skaber det en lysning med nye muligheder for mange arter, ligesom der altid skal sikres en lille gruppe habitatstræer pr. ha. Behovet for træmasse til byggeriet som erstatning for plast, cement og ler er under alle omstændigheder enormt. Den økologisk, naturnære produktionsskov er en nødvendighed af hensyn til de planetære grænser.
Frugtskoven består af træer og buske, som bærer frugter, bær og nødder. Disse arter skal især indgå i skovbryn og randbeplantninger ved overgang til mere åbne arealer. Her tilgodeses skoven som fødekilde for insekter og dyr, i øvrigt sammen med spiselige løg-, knold- og andre planter.
Den urørte skov består af en blandskov af overvejende lokalt tilpassede, lysåbne løvtræarter, hvor nedfaldne grene og vindfældede træer får lov til at ligge til gavn for insekter og svampe. Biodiversitet, hensyn til vildt og rekreative værdier er her i højsædet. Urørt skov indgår som en naturlig komponent i ovennævnte skovtyper (pkt. 1, 2 og 3).

Det åbne landskab i tilknytning til skoven skal kunne fungere som transportkorridor og passage for vildt, flora og fauna, og i kombination med mosaiklandskabets andre elementer som økologisk, naturnært landbrug, læhegn m.m.

Fremtidens fællesskaber på spekulationsfri jord

Fremtidens jord dyrkes med udgangspunkt i det økologisk naturnære landmandskab og under respekt for ligeværdighed og fællesskaber. På det enkelte jordbrug må alle have indsigt og læring i den økologisk, naturnære drift og udvise den samme etik over for jord og dyr. Jorden skal plejes og opformeres, den er blot til låns, og husdyrene skal altid have et godt liv.

Den helt nødvendige jordudstykning ville tage udgangspunkt i hensynet til mad til mennesker og madsuverænitet, som skal varetages af mindre jordbrug med et væld af grøntsager, bønner, ærter, linser m.v., mens mellemstore jordbrug typisk lægger vægt på også brødkorn, linser, bønner m.v. plus græssende dyr og produktionsskov. Industrilandbrugets grænseløse jordkoncentrationer skal primært erstattes af en ny tids små- og mellemstore jordbrugere, der producerer direkte mad til mennesker. Store jordbrug kan dog også ses som en løsning, hvis de overgår til andelsjordbrug eller selveje på spekulationsfri jord med økologisk uddannede medarbejdere, der har medbestemmelse i driftens beslutninger. For os er det en hastesag at få etableret en åben jordfond, der f.eks. har forkøbsret til landbrugsjord ved konkurs og i tilfælde af danske og udenlandske fondes opkøb under henvisning til krav om en direkte bopælspligt.

På de større jordbrug, hvor der er medarbejderne, herunder sæsonarbejdere, skal arbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i fællesmøder, hvor der handles ud fra fælles retningslinjer. Den økologiske, skånsomme jorddyrknings etik og ambitioner fordrer at alle løfter i flok.

På mindre, sammenhængende brug, der er forankret i produktion af grøntsager, fjerkræ, blomster, bær og frugt, kan der udvikles nye fællesskaber og produktionslaug. Skovvirke i Hornsherred er udtryk for en sådan organisering. Skovvirke består af en klynge på seks landbrug med 1½ ha til hver og 2 ha fællesjord. Nogle arbejdsprocesser gøres i fællesskab, f.eks. en omfattende træplantning, fælleshuse af bl.a. halm m.v., mens den egentlige jorddyrkning varetages med udgangspunkt i den enkelte families permakulturlandbrug, hvor der lagres masser af kulstof i jorden.

Uanset jordbrugets størrelse er der imidlertid behov for at oprette en ny tids andelseje, der er forankret i lokale produktionsfællesskaber. Her tænkes på direkte samvirke mellem fødevarefællesskaber og producenter, hvor anonyme forbrugere transformeres til aktive brugere med direkte kontakt til en lokal og regional landbrugsproduktion, der gør brug af økologiske og skånsomme dyrkningsformer på spekulationsfri jord.

Rent lovgivningsmæssigt skal disse processer fremmes ved at sikre en lovgivning på følgende felt:

Udstykning af spekulationsfri jordrentebrug (fast lav forpagtningsafgift, fuld ejendomsret til bygninger og løsøre og med uindskrænket råderet for forpagterne/selvstændige jordbrugere), hvor opgradering af planteproduktion nyder fremme og bæres frem af små og mellemstore brug: de mindre landbrug med vægt på et væld af grøntsager, bær og frugt, de noget større på helt op til 70 – 90 ha. (alt afhængig af boniteten) med vægt på brødkorn, produktionsskov og græssende husdyr på friland og endelig udstykning til fremtidens andelsjordbrug med rum for dyrkningsfællesskaber.
En planlovgivning der sikrer, at jorden kan dyrkes i et dyrkningsfællesskab, bygningsfælleskab og gerne småskala forarbejdning for øje.
En ny andelslovgivning forankret omkring fire omdrejningspunkter: lokalt og regionalt ejerskab, en såkaldt udelelig reserve, hvor overskuddet helt eller delvist er øremærket til videreudvikling og derfor ikke skattebelagt (jf. sydeuropæisk lovgivning herom), fuld åbenhed i regnskaberne og adgang til fordelagtig lånoptagelse i den grønne fond under den statsejede Danmarks Eksport- og Investeringsfond kaldet EIFO.
Massiv etableringsstøtte til det økologisk naturnære jordbrug parallelt med afvikling af den nuværende støtte til det industrielle dyrelandbrug.
En udvidelse af det røde Ø med blik for krav om naturnær drift dvs. skånsom jordbehandling.
Alle medarbejdere aflønnes til 3Fs satser med en statsrefusion svarende til mindste dagpengesats i en overgangsperiode på seks år – under påberåbelse af en helt nødvendig samfundsstøtte i klimaets, biodiversitetens og madsuverænitetens navn.

Vi må handle nu lokalt og nationalt pga. akut miljø og klimakrise

Forskellen på den nuværende tilstand og den skitserede vision er åbenlys. Det er nødvendigt med handling her og nu. Græsrødder, beboerforeninger, fagbevægelsen, kommuner og stat skal alle spille en rolle i nedenstående initiativer:

Stop for sprøjtning omkring drikkevandsboringer – ikke blot i de boringsnære beskyttelsesområder – (BNBO), men i hele vandforsyningens indvindingsområde. Ø ønsker et nationalt forbud, men kommunerne kan og skal presse på gennem, ikke blot henstillinger, men løbende dokumentation for vandets kvalitet og afsøge alle muligheder for opkøb af jord- og gerne beplante disse områder med skovlunde.
Stop for udledning af urenset spildevand/markvand via dræn, rørføring eller grøft til vandløb. Vort alternativ lyder: Beplantede randzoner bestående af 6-10 m brede bælter med pil, poppel, el eller anden lokalitetsegnet hurtigvoksende pionérplante. Disse bælter skal dække de sider af marken, som afvander til grøft, vandløb eller naboskel. Hermed skabes betingelser for at opsuge og holde på fugt og næring, skabe betingelser for naturliv, forhindre sprøjtemidler i at brede sig til vandløb eller nabogrund, samt som stævningeskov hver andet år at blive nedskåret, fliset og fordelt på marken, så næringsspildet bringes tilbage i cirkulation og jorden tilføres organisk stof til mulddannelse.

Rensning af markvand fra dræn forestiller vi os udført ved at grave eller pløje en grøft langs skel/recipient så dyb, at markdrænet afskæres, fjerne forbindelsen til recipienten, fylde den nye grøft op med sand og plante tagrør. Udløbet til recipienten sker gennem en prøveudtagningsbrønd, som gør det muligt at udtage vandprøver og at konstatere, om rensningskravet er overholdt.

Fireårsplan for udfasning af gylle på marker med afløb til vandløb. Som hovedregel udbringes husdyrgødning i fast form. Landmanden må derfor først blande gyllen med flis og staldgødning, så der opnås en fast konsistens inden udbringningen i marken. Derved forsinkes og langtidssikres afgivelsen af næringsstoffer til jorden, planterne får den næring, de skal bruge til at vokse, og udvaskningen til miljøet reduceres. Der tilskyndes således til at arbejde med halm og vedplanter. Biodiversitet og jordkvaliteten forbedres på sigt. Planen indebærer et nej tak til nutidens gylleproduktion med dyr på spalter og en form for tilbagevenden til ajle og staldgødning.
Stop for forurening af landbrugsjorden med medicinrester, hormonstoffer, antibiotika, mikroplast, PFAS og TFA. Medicin til dyr kan ikke undgås totalt, men kan holdes på et minimum.
Stop dræning og pløjning af alle lavbundsjorde. Disse områder skal udlægges som vådområder og gerne til afgræsning for kvæg, heste og får i en holistisk, rotationspræget afgræsning i sommerhalvåret – og med mulighed for høslæt uden anvendelse af tunge køretøjer, der kører fast i engene og skaber tung sammenpakning af jord. Plantning af en bred vifte af træer og bærplanter i samspil med græs, bør også afprøves.

Denne driftsform skaber mulighed for at binde kvælstof, kulstof og fosfor i jorden og tilføre området høj grad af biodiversitet. Endelig åbnes, i tilfælde med begrænset vådlægning, for et landbrug, hvor husdyr kommer helt eller delvis på stald i vinterperioden og fodres med hø høstet på lavbundsjorde om sommeren. Der er velafprøvede historiske erfaringer med denne driftsform, ligesom der eksperimenters hermed i udlandet (peatland/wetland).

Genindfør harmonikravene. I 2017 blev de såkaldte harmonikrav, der regulerede udbringningen af husdyrgødning i forhold til arealstørrelsen, ophævet af de borgerlige partier og Socialdemokratiet. Herefter var der udelukkende regulering af husdyrbrugenes anlæg. Vi kræver harmonikravene genindført og et evt. overskud af husdyr reguleret gennem blandt andet afgræsning af offentlige arealer.

Kommunerne og regioner som frontløbere for omstilling

Kommunernes og regionernes institutioner bør servere økologiske måltider, primært baseret på lokale økologiske råvarer. Kommunerne kan opstille mål for indkøb af økologiske lokale fødevarer for at fremme en omlægningsproces. Flere kommuner har således allerede opstillet krav om, at fødevareindkøb overvejende skal være økologiske.

Al kantinepersonale bør sikres mulighed for omskoling til det økologiske måltid – også med vægt på det plantebaserede måltid. Her er halvfabrikata og madspild bandlyst til fordel for det alsidige og indbydende sunde måltid med vægt på lokale økologiske råvarer. Den store omstilling handler om en kulturkamp, der baner vejen for sunde, bæredygtige og tillokkende madvaner.
Kommunerne kan indgå partnerskabsaftaler, besøgsaftaler og frivillige samarbejdsaftaler med lokale landmænd, lokale fødevareproducenter, lokale forbrugere og lokale borgergrupper, som baner vejen for direkte kontakt mellem producent og forbruger. Her åbnes for direkte kontakt mellem producent og forbruger f.eks. gennem besøgsaftaler.
Kommunerne kan oprette egne økologiske gartnerier og inddrage bortforpagtede jorde hertil. De er tilladte ifølge kommunalfuldmagten, hvis de producerer til kommunale formål og kommunale institutioner, mens et evt. overskud kun må sælges på et marked, hvis det er minimalt eller utilsigtet. Kommunale gartnerier blev nedlagt på stribe i kølvandet på den store privatiseringsbølge i 1990erne. Her foreslås de genoprettet, men med et nyt perspektiv. Planter kan være med til at vise fremtidens optimale bæredygtige løsninger, både når det gælder grøntsagsproduktion, og når det gælder klimatilpasning. Vi har behov for kommunale gartnerier, der hele tiden står i kontakt med den nyeste forskning. Det kan handle om et beredskab af træer, buske, slyngplanter, tørketålende planter med dybe rødder, og planter der har tolerance over for højtstående grundvand.

Vi taler her om en central samfundsopgave, der bør varetages af det offentlige.

Kommuner, der står overfor at skulle nedrive ubrugte forladte ejendomme i det åbne landskab – det gælder ikke mindst landkommuner som f.eks. Lolland og Mors – kan omlægge ejendommen til en oase med træklynger og æblelunde med det kommunale gartneri som forvalter. Formålet er her at skabe øget biodiversitet og natur, men også vise, at en nærliggende offentlig institution kan forvalte æblelunden til eget brug.

Kommuner kan støtte såkaldte RSV-virksomheder, dvs. Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder med erhvervsstyrelsens stempel i ryggen. Her er tale om en nonprofit virksomhed, hvor størstedelen af overskuddet skal geninvesteres i virksomheden, og hvor formålet med virksomheden skal have et socialt sigte ved f.eks. at skabe arbejdspladser for sårbare borgere. Disse kan f.eks. være ansat ved fremtidens grøntsagsproduktion.

Kommuner kan normalt ikke eje RSV-virksomheder, men kommuner kan indgå aftale med en RSV-virksomhed om at give sårbare borgere et job og opprioritere indkøb i virksomheder, der anvender RSV logoet så som Silkeborg Kommune.

Gallo Gartneriet beliggende i Risskov nord For Århus Centrum er en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, hvor psykisk syge samles om at dyrke en økologisk have.

Kommuner kan sikre, at bortforpagtede kommunale jorde til landbruget ved udløb af en driftsaftale automatisk overgår til økologisk, naturnær drift.

Kommuner skal i fremtiden have mulighed for ekspropriation af lavbundsjorde eller andre arealer af signifikant betydning for miljøet med henblik på at oprette et økologisk, naturnært skovbrug.

Kommuner kan sikre, at skoleelever og elever på gymnasiale trin kommer i praktik på økologiske, naturnære jordbrug og skovbrug – og bliver inspireret til at arbejde med fremtidens løsning på klima- og naturkrise.

Græsrøddernes presser folketinget

Vil vi omstilling, må vi sikre midlerne. Her peges på en række krav, der kan fremme omstillingsprocessen bl.a. gennem ændringer af eksisterende offentlig regulering. Filosofien er at fremtidens løsning fortjener al mulig hjælp, mens fortidens løsning udfases gennem CO2-afgift, den skelsættende jordreform m.m.

Vil vi omstilling, må vi sikre midlerne. Her peges på her og nu krav, der kan fremme omstillingsprocessen umiddelbart. Filosofien er at fremtidens løsning fortjener al mulig hjælp, alt mens fortidens løsning udfases gennem CO₂-afgift og den skelsættende jordreform.

Det økologiske jordbrug er trængt. Situation kalder på hjælp til landbrugets pionerer, der rummer fremtidens løsning. Derfor skal der sikres:

momsfritagelse for alle økologiske fødevarer. Rimelige priser på økologiske fødevarer vil styrker efterspørgslen, opmuntre unge landmænd til omstilling og sikrer, at det økologiske måltid er for alle borgere.
Særpulje til det økologiske naturnære skovlandbrug. Det er en del af fremtidens løsning – også når det gælder klima- og naturkrisen.
Særpulje til økologisk drift med permakultur, hvor ploven står stille. Det er ligeledes en del af fremtidens løsning.
Særpulje til alle offentlige køkkener, der vil omstille til det indbydende økologiske måltid. Noget sådant kræver efteruddannelse.
Særpulje til skolernes undervisning i fremtidens madlavning.
Særpulje til lokale og regionale afsætningsnetværker for at understøtte lokalsamfundets adgang til lokale, sunde og kontrollerbare råvarer.
En jordreform indledes med systematisk opkøb af jord ved konkurs, generationsskifte til fremtidens jordbrugere på spekulationsfri jord
Midlerne hertil skal hentes gennem en systematisk udfasning af støtten til det konventionelle industrilandbrug.
Indførelse af bopælspligt og opbygning af en jordfond, der har forkøbsret ved tvangsauktion, fondsovertagelser (det sidste ses som et naturligt led i bopælspligtens indførelse) og tilbyder opkøb over for pensionsmodne landmænd.

Download dokumentet:Klik her